Torus mandibularis (pl. mandibular tori) er en knoglevækst i underkæben langs overfladen tættest på tungen. Torius mandibularis er normalt til stede nær præmolarerne og over det sted, hvor musculus mylohyoidus’ tilhæftning til underkæben er placeret. I 90 % af tilfældene er der en torus på både venstre og højre side, hvilket gør dette fund til en overvejende bilateral tilstand.
Forekomsten af mandibulære tori varierer fra 5 % – 40 % og er mindre almindelig end knoglevækster, der forekommer på ganen, kendt som torus palatinus. Mandibulære tori er mere almindelige hos asiatiske og inuit-populationer og lidt mere almindelige hos mænd. I USA er prævalensen 7 – 10 % af befolkningen med lignende fund mellem sorte og hvide.
Det menes, at mandibulære tori skyldes flere faktorer. De er mere almindelige i det tidlige voksenliv og er forbundet med bruxisme. Toriernes størrelse kan svinge i løbet af livet, og i nogle tilfælde kan torierne være store nok til at berøre hinanden i midterlinjen af munden. Man mener derfor, at mandibulære tori er et resultat af lokale belastninger og ikke kun af genetiske påvirkninger.
Mandibulære tori er normalt et klinisk fund, uden at det er nødvendigt med behandling. Det er muligt, at der kan dannes sår i området omkring torierne på grund af traumer. Tori kan også komplicere fremstillingen af tandproteser. Hvis det er nødvendigt at fjerne torierne, kan der foretages en operation for at reducere mængden af knogle, men torierne kan gendanne sig i tilfælde, hvor de nærliggende tænder stadig modtager lokale belastninger
Det er hård overvækst af kæbeknogler, der finder sted under kæbernes udvikling
Det kan forekomme i ganens midterlinje (torus palatinus) eller på indersiden af underkæben ved siden af præmolærtænderne (torus mandibularis).
Den er normalt ufarlig og skal sjældent fjernes.