Zach Galifianakis laver en Ax joke.
YouTube
Den mest almindelige stereotype af sort folkemunde er udtalen af ordet “ask” som “ax”. “Ax” har fået et dårligt ry i årevis. Udtaler man “ask” som “ax”, vil mange straks antage, at man er fattig, sort og uuddannet. New York Citys første afroamerikanske skolekansler, Dr. Richard R. Green, satte det på sin liste over “taledæmoner”. Han insisterede på, at “økse” blev udryddet fra elevernes ordforråd.
Garrard McClendon, professor ved Chicago State University, er forfatter til Ax or Ask? The African American Guide to Better English. Han siger, at hans forældre var godt klar over stigmatiseringen af “ax” og lærte ham, at der er en tid og et sted at bruge det.
“Når du er sammen med dine små venner, kan du tale på den måde, du vil tale på, okay? Men så snart du kommer til en stavekonkurrence eller til en jobsamtale, skal du hurtigt skifte det ud”, husker McClendon. “Det har jeg også lært mine børn at gøre.”
Sketch comedy-duoen Keegan-Michael Key og Jordan Peele laver sjov med, at fordi de er halvt hvide, skifter de konstant frem og tilbage. “Hvis det sker fire gange i en sætning,” siger Key, “får man sandsynligvis to økser, to asks.”
Idet de taler over hinanden, tilføjer de:
“Men når en betjent kommer hen til dig, bruger du helt sikkert en masse ‘asks’.’
“Ask away, officer, ask away!”
Keegan-Michael Key og Jordan Peele taler om Ax vs. Ask med NPR’s Shereen Marisol Meraji. Sonari Glinton/NPR hide caption
toggle caption
Sonari Glinton/NPR
Keegan-Michael Key og Jordan Peele taler om Ax vs. Ask med NPR’s Shereen Marisol Meraji.
Sonari Glinton/NPR
“Alt, hvad du vil spørge mig om, vil jeg gerne svare på, officer.”
Jesse Sheidlower, formand for American Dialect Society, siger, at “ax” har været brugt i tusind år. “Det er ikke en ny ting; det er ikke en fejl,” siger han. “Det er et regulært træk ved engelsk.”
Sheidlower siger, at man kan spore “ax” tilbage til det 8. århundrede. Udtalen stammer fra det gamle engelske verbum “acsian”. Chaucer brugte “ax”. Det er med i den første komplette engelske oversættelse af Bibelen (Coverdale-bibelen): “
“Så på det tidspunkt var det ikke et kendetegn for folk, der ikke var højtuddannede, eller folk, der tilhørte arbejderklassen,” siger John Rickford, der er sprogforsker ved Stanford University. Han siger, at det er svært at fastslå, hvorfor “ax” holdt op med at være populært, men blev stående i den amerikanske sydstater og Caribien, hvor han oprindeligt kommer fra. Men “med tiden blev det en identitetsmarkør”, siger han.
Indianere i Sydafrika, sorte caribiere og afroamerikanere bruger “ax”. Rickford siger, at det er imperiet, der slår tilbage: at tage et sprog, der er blevet pålagt, og gøre det til sit eget. Han tilføjer, at det at fjerne ord som “ax” kan hjælpe en til at klare sig bedre til en jobsamtale, “men ikke nødvendigvis bedre i forhold til de mennesker, man omgås, eller ikke nødvendigvis bedre i forhold til at hævde sin egen identitet. Man skal huske, at mange af disse sprogvarianter læres i folks hjem. Det er sådan, som folks mødre talte, deres fædre talte, deres venner talte. Jeg tror ikke, at der er nogen lingvister, der anbefaler, at man skal skille sig af med sit sprogbrug, for man har brug for det – på en måde – for sin sjæl.”
Sproglig alsidighed er ideelt, siger Rickford, idet man skifter “ax” og “ask” ud alt efter omgivelserne: code switching. Men han tilføjer, at der teknisk set ikke er noget galt med at sige “ax” – det betragtes bare ikke længere som mainstream-engelsk.