Thomas Aquinas’ Summa Theologica, skrevet omkring 1270, indeholder en diskussion af flere spørgsmål vedrørende engle, såsom: “Kan flere engle være på samme sted?” Tanken om, at sådanne spørgsmål havde en fremtrædende plads i middelalderens lærdom, er imidlertid blevet diskuteret, og det er ikke blevet bevist, at netop dette spørgsmål nogensinde blev diskuteret. En teori er, at det er et tidligt moderne påfund, der blev brugt til at miskreditere den skolastiske filosofi på et tidspunkt, hvor den stadig spillede en vigtig rolle i universitetsuddannelserne. James Franklin har rejst det videnskabelige spørgsmål og nævner, at der findes en reference fra det 17. århundrede i William Chillingworths Religion of Protestants (1637), hvor han beskylder unavngivne skolastikere for at debattere “whether a Million of Angels may not fit upon a Needle’s point?” Dette er tidligere end en reference i The True Intellectual System Of The Universe af Ralph Cudworth fra 1678. Helen S. Lang, forfatter til Aristotle’s Physics and its Medieval Varieties (1992), siger (s. 284):
Spørgsmålet om, hvor mange engle der kan danse på en nålespids eller et knappenålshoved, tilskrives ofte “senmiddelalderlige forfattere”…. Faktisk er spørgsmålet aldrig blevet fundet i denne form…
Peter Harrison (2016) har foreslået, at den første henvisning til engle, der danser på en nålespids, forekommer i et redegørende værk af den engelske guddommelige William Sclater (1575-1626). I An exposition with notes upon the first Epistle to the Thessalonians (1619) hævdede Sclater, at de skolastiske filosoffer beskæftigede sig med sådanne meningsløse spørgsmål som, om engle “did occupie a place; and so, whether many might be in one place at one time; and how many might sit on a Needles point; and six hundred such like needlesse points.” Harrison foreslår, at grunden til, at en engelsk forfatter først introducerede “needle’s point” i en kritik af middelalderens engellære er, at det giver et smart ordspil på “needless point”.
Et brev skrevet til The Times i 1975 identificerede en nærliggende parallel i en mystisk tekst fra det 14. århundrede, Swester Katrei. Der er dog tale om sjæle, der sidder på en nål: tusent selen siczen in dem himelrich uff einer nadel spicz – “in heaven a thousand souls can sit on the point of a needle.”
Andre muligheder er, at der er tale om en overlevende parodi eller selvparodi, eller et træningsemne i debatter.
På italiensk, fransk, spansk og portugisisk er gåden om ubrugelige lærde debatter knyttet til et lignende spørgsmål om, hvorvidt engle er kønsløse eller har et køn.